Putin annoncerer delvis militær mobilisering i sjælden tale

    Ruslands præsident, Vladimir Putin, har i en sjælden tale til nationen annonceret en delvis mobilisering af landets hær.

    Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

    Mobiliseringen skal ifølge præsidenten allerede sættes i gang onsdag.

    Putins tale er hans første direkte til det russiske folk siden krigens start.

    I talen siger præsidenten også, at russernes mål er at befri Donbas. Donbas i det østlige Ukraine består af regionerne Luhansk og Donetsk.

    /ritzau/