22-årig kræves fængslet for røveri af Aab-trøje

    En 22-årig mand er blevet anholdt, da han ifølge politiet har været med til at frarøve en 16-årig dreng en Aab-trøje.

    Det oplyser Østjyllands Politi.

    Ifølge sigtelsen har den unge mand lørdag aften sammen med flere andre truet drengen til at udlevere fodboldtrøjen.

    – Røveriet skete ifølge sigtelsen omkring klokken 19.30 på Frederiks Allé i Aarhus kort efter kampen mellem AGF-AaB. Efterforskningen ledte frem til den 22-årige, der blev anholdt i nat, skriver politiet på Twitter.

    Den 22-årige fremstilles mandag i grundlovsforhør i Retten i Aarhus. Her ventes en anklager at kræve ham varetægtsfængslet.

    Står det til anklageren, skal der ikke oplysninger ud om, hvad der foregår til retsmødet. Anklageren vil således begære lukkede døre.

    /ritzau/