Mærsk laver milliardopjustering dagen inden regnskab

    Den danske rederigigant Mærsk laver tirsdag morgen en milliardopjustering til driftsresultatet for resten af året.

    Det skriver selskabet i en kort selskabsmeddelelse.

    Før forventede man et driftsresultat på 30 milliarder dollar, men det lyder nu i stedet på 37 milliarder dollar. Det svarer til knap 270 milliarder kroner.

    Opjusteringen falder, dagen inden selskabet præsenterer sit regnskab for andet kvartal.

    For perioden hæver man desuden forventningerne til omsætningen, der nu lyder på cirka 158 milliarder kroner.

    /ritzau/