I hvert fald to ud af de seks F-35-kampfly, som Danmark har købt, og som befinder sig i USA, er ramt af en produktionsfejl fra leverandøren.
Fejlen betyder, at katapultsæderne ikke virker. Det skriver mediet Ingeniøren på baggrund af et svar fra Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.
– De seks danske fly, der alle er stationeret på Luke Air Force Base, bliver inspiceret inden næste flyvning. Indtil videre er der fundet fejl på to af disse, siger kommunikationschef Thorbjørn Hein til mediet.
Det er ikke kun danske fly, den er gal med. Flyvevåben over hele verden gennemgår for tiden et ukendt antal af fly fra leverandøren, hvor adskillige fly er ramt af samme produktionsfejl.
I USA har fejlen betydet, at størstedelen af F-35-flåden har fået flyveforbud.
/ritzau/











