Efter en længere periode med fald er ledigheden nu faldet to måneder i træk.
Det viser Danmarks Statistiks seneste opgørelse, der dækker over juni.
I juni er antallet af ledige steget med 1900 til 73.300 personer. Dermed udgør ledigheden fortsat 2,5 procent af den samlede arbejdsstyrke.
Også i maj steg ledigheden. Her blev der 800 flere ledige i løbet af måneden.
De seneste måneders stigning i ledigheden skyldes blandt andet de tusinder af nytilkomne ukrainske flygtninge, der vurderes jobparate, og som modtager en eller anden form for offentlig ydelse.
På den måde tæller disse mennesker med i statistikken.
Ifølge Danmarks Statistik er antallet af ledige ukrainere steget fra 3300 i maj til 4500 i juni.
/ritzau/











