USA’s kvinder har taget guldmedaljen i 4 x 100 meter stafetløb ved VM i atletik i USA.
Holdet bestående af Melissa Jefferson, Abby Steiner, Jenna Prandini og Twanisha Terry løb distancen i tiden 41,14 sekunder.
Dermed var de marginalt hurtigere end Jamaica, som måtte nøjes med en sølvmedalje efter at have løbet stafetten i tiden 41,18 sekunder – bare 0,04 sekunder langsommere end amerikanerne.
Jamaicas kvartet bestod af Kemba Nelson, Elaine Thompson-Herah, Shelly-Ann Fraser-Pryce og Shericka Jackson.
Tyskland var tredjebedst, men sluttede alligevel et godt stykke efter USA og Jamaica. Med tiden 42,03 kom Tatjana Pinto, Alexandra Burghardt, Gina Lückenkemper og Rebekka Haase i mål 0,85 sekunder efter Jamaica.
/ritzau/











