EU-Kommissionen foreslår, at alle EU-lande sænker deres gasforbrug med 15 procent i perioden fra 1. august til 23. marts næste år. Det skal sikre, at EU-landene kan komme igennem vinteren trods mangel på gas.
Samtidig ønsker EU-Kommissionen opbakning til – efter konsultation med medlemslandene – at indføre en særlig nødretstilstand kaldet “Union Alert”.
Den vil give EU-Kommissionen magt til at pålægge EU-medlemslandene obligatoriske reduktioner deres gasforbrug.
Dermed tager EU-Kommissionen fat på en svær diskussion mellem EU-landene. Her er alle opmærksomme på udfordringen for energi-forsyningen i lyset af Ruslands krig i Ukraine.
Men reduktioner i energi-forbruget og ikke mindst spørgsmålet om muligheden for at tvinge forbruget ned, kan møde modstand i flere EU-landes hovedstæder.
/ritzau/











