Ranil Wickremesinghe valgt som præsident i Sri Lanka

    I Sri Lanka er den mangeårige politiker Ranil Wickremesinghe onsdag blevet valgt som ny præsident af parlamentet.

    Den 73-årige Wickremesinghe vil dermed være østatens præsident frem til 2024, viser afstemningen i parlamentet.

    Wickremesinghe har været premierminister seks gange i det urohærgede land, og han var allerede indsat som fungerende præsident.

    Sri Lanka er ramt af den dybeste økonomiske krise i nyere tid og lider under voldsomme uroligheder.

    Den tidligere præsident Gotabaya Rajapaksa flygtede i sidste uge fra sit land og sendte sin afskedsbegæring fra Singapore.

    /ritzau/AFP