WHO advarer om store corona-udfordringer til efteråret

    Verdenssundhedsorganisationen, WHO, advarer tirsdag om “et udfordrende efterår og en udfordrende vinter” i forbindelse med covid-19.

    Advarslen kommer efter en markant stigning i antallet af nye tilfælde og en mindre opmærksomhed over for pandemien.

    WHO’s regionale direktør for Europa, Hans Kluge, siger, at det er afgørende, at der handles hurtigt i de forskellige lande med udbedringer af “huller” i overvågningen. Der skal en hurtig indsats til for at undgå dødsfald, hedder det videre.

    /ritzau/AFP