Danske Bank nedjusterer forventningerne til årets resultat på grund af udfordrende forhold på de finansielle markeder.
Det oplyser banken i en selskabsmeddelelse.
Nedjusteringen sker, til trods for at der har været en positiv udvikling i Danske Banks kerneaktiviteter.
Da Danske Bank offentliggjorde sit resultat for 2021 i februar, var det forventningen, at resultatet for 2022 ville være mellem 13 og 15 milliarder. Nu er det nedjusteret til mellem 10 og 12 milliarder.
Der har været en god kundeaktivitet og en fortsat stærk kreditaktivitet, som har påvirket Danske Banks kerneforretning positivt i det første halvår af 2022, siger administrerende direktør, Carsten Egeriis i meddelelsen.
Men de ugunstige forhold på de finansielle markeder har gjort, at banken nedjusterer.
/ritzau/











