22-årig etnisk dansk mand anholdt for skyderi i Field’s

    Politiet har anholdt en 22-årig etnisk dansker for skyderi i Field’s og kan ikke afvise, at der er tale om terror.

    Det siger Københavns chefpolitiinspektør, Søren Thomassen, på et pressemøde.

    – Vi efterforsker det som en hændelse, hvor vi ikke kan afvise, at det er terror, siger han.

    Gerningsmanden blev anholdt uden for Field’s.

    Politiet kan ikke afvise, at der er flere gerningsmænd, men det er der ikke noget, der indikerer i øjeblikket.

    Politiet er dog massivt til stede. Både ved Field’s, men også flere andre steder i København, siger Søren Thomassen.

    /ritzau/