32-årig kørt på hospital efter alvorlig ulykke i Espergærde

    En 32-årig mand er kørt med eskorte til hospitalet efter en alvorlig ulykke i Espergærde. Det oplyser Nordsjællands Politi.

    Politiet kan kort før klokken 11.00 ikke sige noget om mandens tilstand.

    Manden blev ramt af en minibus, som var i gang med at lave en U-vending. Herefter kom han i klemme og slæbt under minibussen.

    Han befandt sig på en vendeplads på Bybjerggård i Espergærde.

    Politiet er tirsdag formiddag fortsat på stedet. De pårørende er underrettet.

    /ritzau/