Søndag aften blev det en realitet, at Saint-Etienne fra næste sæson er at finde i den næstbedste franske fodboldrække for første gang siden 2004.
Det blev tilsyneladende for meget for klubbens fans, der kort efter afgørelsen på playoff-kampen invaderede banen for at angribe klubbens spillere med romerlys. Det skriver nyhedsbureauet AFP.
Saint-Etienne tabte kampen til Auxerre efter straffespark.
Spillerne fra begge hold måtte hurtigt søge tilflugt i spillertunnellen, og fransk politi måtte da også ty til tåregas for at holde de vrede fans på afstand.
Det tidligere franske storhold, der har vundet Ligue 1 ti gange, er tidligere i sæsonen blev sanktioneret flere gange på grund af opførslen fra fansene.
Derfor havde man forud for søndagens opgør begrænset adgangen for klubbens fans.
/ritzau/











