Bekymret Vesten ser Kina indgå ny aftale i sydlige stillehav

    Samoa i det sydlige stillehav underskriver en gensidig aftale med Kina om et “større samarbejde”.

    Det er sket under den kinesiske udenrigsminister Wang Yi’s rundrejse til østater i det sydlige stillehav.

    Det vækker stor bekymring i USA og Australien.

    Detaljerne i aftalen er endnu ikke kendt. Men i et lækket udkast, som Kina har sendt til de otte lande, som Wang besøger i regionen, fremhæves sikkerhed og økonomiske aftaler.

    Det har fået vestlige ledere til at advare østaterne. USA og Australien er bekymret for, at Kina forsøger at befæste sig i den sydlige del af Stillehavet, både når det gælder handel, transport og ved militær tilstedeværelse.

    Skrækeksemplet er en aftale, som Solomonøerne i sidste måned overraskende indgik med Kina. Den indeholder blandt mulighed for, at kinesiske krigsskibe kan anløbe havn i Solomonøerne.

    Samoas regering bekræfter, at landets premierminister, Fiama Naomi Muta’afa, og Wang lørdag har mødtes og drøftet “klimaforandringer, pandemien samt fred og sikkerhed”.

    /ritzau/AFP