Ukraines udenrigsminister: Nato hjælper ikke

    Den ukrainske udenrigsminister, Dmytro Kuleba, siger i en kritik af Nato onsdag, at den vestlige alliance “bogstaveligt talt intet foretager sig på baggrund af Ruslands invasion af hans land”.

    Udenrigsministeren priser EU for at have truffet “revolutionære” beslutninger for at støtte Kyiv.

    – Nato som en alliance, som en institution, er røget helt ud på sidelinjen og gør bogstaveligt talt ingenting. Jeg er ked af at sige det, siger Kuleba.

    Han fremsætter kritikken på Verdens Økonomiske Forum i alpebyen Davos i Schweiz.

    Han roser samtidig Bruxelles for at have truffet “revolutionære, epokegørende beslutninger, som de ikke engang selv havde ventet at træffe.”

    /ritzau/Reuters