Igen i år ser det ud til at gå den forkerte vej med antallet af børn, som bliver indlagt med en overdosis af paracetamol.
Efter to år med stigninger i indlæggelserne ser tendensen ud til at fortsætte i 2022.
Det skriver avisen Berlingske.
Paracetamol er det virksomme stof, som virker smertelindrende i blandt andet panodiler.
I 2020 steg antallet af indlæggelserne fra 156 til 173. Året efter stod antallet på 294.
Og i 2022 er tallet står det foreløbige tal allerede på 70.
Klaus Birkelund Johansen, som er formand for børnelægernes sammenslutning, Dansk Pædiatrisk Selskab, kalder udviklingen bekymrende.
Især fordi der ofte er tale om en aktiv handling.
– I en del tilfælde er det et direkte selvmordsforsøg, og i andre tilfælde er det det, vi betragter som et råb om hjælp, siger han til Berlingske.
/ritzau/











