Der er brug for ændringer på kostskolen Herlufsholm.
Sådan lyder den klare melding fra kronprinsparret i en erklæring torsdag. Meldingen kommer som følge af en TV 2-dokumentar, som afslører krænkelser og voldelig kultur på den berømte kostskole.
Kronprinsparrets ældste søn, prins Christian, går i gymnasiet på Herlufsholm og bor på skolen.
– Som forældre til et barn, der går på Herlufsholm, er vi dybt rystede over de vidnesbyrd, der kommer frem i den aktuelle dokumentar om skolen. Det er hjerteskærende at høre om systematisk mobning og om den krænkelses- og voldskultur, som mange har været en del af.
– Det er helt uacceptabelt. Som forældre forventer vi, at skolen effektivt sikrer en kultur, hvor alle er trygge og en del af fællesskabet, og vi vil i den kommende tid følge de ændringer, som er åbenlyst nødvendige, udtaler kronprinsparret i en erklæring, som kongehuset har del på sociale medier.
/ritzau/











