FN-chef mødes i næste uge med præsident Putin i Moskva

    FN’s generalsekretær, António Guterres, tager i begyndelsen af næste uge til Moskva for at mødes med blandt andre Ruslands præsident, Vladimir Putin.

    Det oplyser FN fredag i en kort pressemeddelelse.

    Her lyder det også, at han skal mødes med udenrigsminister Sergej Lavrov.

    – Generalsekretæren skal besøge Moskva i Rusland den 25. april.

    – Han skal holde et arbejdsmøde og have frokost med udenrigsminister Sergej Lavrov. Generalsekretæren vil blive modtaget af præsident Vladimir Putin, lyder det i fredagenes udtalelse fra FN.

    Mødet mellem Guterres og Putin bliver et af de højest profilerede i Moskva, siden krigen i Ukraine blev indledt 24. februar.

    /ritzau/