USA vil hjælpe Ukraine militært med milliarder og tunge våben

    USA er klar med en militær hjælpepakke på knap 5,5 milliarder kroner til Ukraine.

    Den inkluderer tunge våben, haubitser (en slags kanon, red.), masser af ammunition og taktiske droner. Det siger USA’s præsident, Joe Biden, torsdag.

    På et pressemøde torsdag har Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, efterspurgt netop tunge våben.

    – Vi ønsker at bygge vores forsvar ikke kun på soldater, men også på tunge våben.

    – Den russiske hær går ikke op i antal døde soldater. Det gør vi, og vi vil gerne redde flere liv, men det kræver tungere våben. Dem har vi ikke nok af, og vi vil gerne have flere, sagde han.

    /ritzau/Reuters