Ukraines udsatte VM-playoffkamp spilles til juni

    Den udsatte VM-playoffkamp mellem Ukraine og Skotland bliver spillet 1. juni på Hapden Park i Glasgow. Det meddeler Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) torsdag.

    Vinderen af kampen møder Wales i Cardiff om en VM-billet 5. juni.

    Opgøret mellem Ukraine og Skotland blev udsat, efter at Rusland invaderede Ukraine i slutningen af februar.

    Dermed kunne de sidste europæiske billetter til VM-slutrunden i Qatar til november ikke finde deres ejermænd i første omgang.

    Nu har de involverede nationer fundet en løsning, så ikke der er brug for en udvidelse af landskampkalenderen.

    I landskampterminen til juni, hvor der skal spilles Nations League, har Uefa sammen med de involverede nationer fundet luft nok til at lægge de to udsatte kampe ind.

    /ritzau/