En livløs person er torsdag blevet fundet i vandet i Aalborg Havn.
Det oplyser Nordjyllands Politi til TV 2 Nord.
Politiet har fundet identifikationspapirer, som man mener tilhører den afdøde person. Nu er man i gang med at underrette de pårørende.
Politiet modtog anmeldelsen 12.26 torsdag middag. Personen blev fundet af en mand, der var ude for at gå en tur.
Fundet blev gjort ved Lergravsvej nær cementfabrikken Aalborg Portland, skriver lokalmediet. Området ligger tæt på naturområdet Hesteskoen i den østlige del af Aalborg.
/ritzau/











