Dødstallet efter voldsomme oversvømmelser og flere jordskred i Filippinerne er tirsdag steget 58.
Søndag blev landet ramt af den tropiske storm Megi, der er den stærkeste storm, der har ramt landet i år.
De fleste dødsfald er sket i landsbyer omkring byen Baybay, der ligger i den centrale provins Leyte.
Megi kommer fire måneder efter tyfonen Rai, som var den stærkeste tyfon, der ramte landet sidste år. Flere end 400 mennesker døde i forbindelse med Rai, og flere hundredtusinder stod uden hjem efter tyfonens hærgen.
Filippinerne bliver i gennemsnit ramt af 20 storme om året.
Det mest voldsomme uvejr, som er registreret i Filippinerne, er tyfonen Haiyan, som ramte landet i 2013. Den efterlod over 7300 personer døde eller savnet.
/ritzau/AFP









