En større styrke af brandfolk er fredag formiddag sendt til Herlev Hospital efter en melding om brand, oplyser Beredskab Øst på Twitter.
Københavns Vestegns Politi har efterfølgende på Twitter oplyst, at der skulle være tale om en mindre brand, og at der ikke nogen tilskadekomne.
Beredskab Øst oplyser desuden, at der har været “en del røgudvikling inde på hospitalet”. Derudover er sprinkleranlægget gået i gang og har forårsaget en del vandskade.
Herlev Hospital består blandt andet af en 25 etager høj bygning. Bygningen er 120 meter høj.
/ritzau/











