Oscaruddelingens hovedpris, Bedste Film, gik i år til filmen “Coda” af instruktør Siân Heder.
Det var filmens tredje statuette ved årets show.
“Coda” vandt også for Bedste Mandlige Birolle – den snuppede skuespiller Troy Kotsur – og for Bedste Filmatisering.
Filmen handler om pigen Ruby, der er den eneste hørende i en døv familie.
Filmens titel, “Coda”, er et akronym for “child of deaf adult” – barn af døv voksen.
Troy Kotsur spiller Rubys far, Frank, og er selv døv. Han er den anden døve skuespiller til at vinde en Oscar.
/ritzau/











