Kommunaldirektør dømmes for bedrageri

    Retten i Næstved har fundet den tidligere kommunaldirektør i Sorø Kommune skyldig i bedrageri. 40 dages fængsel er straffen, som dog gøres betinget af, at han udfører samfundstjeneste.

    Det oplyser anklagemyndigheden ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi torsdag.

    Søren Søndergaard Kjær vil anke til Østre Landsret, skriver DR Nyheder.

    Sagen skyldes, at han brugte kommunens betalingskort til koncertbilletter og en privat middag i USA. Beløbet var cirka 6700 kroner.

    /ritzau/