Rekordhøj beskæftigelse tager fortsat til

    2022 er startet med fortsat fremgang i den danske beskæftigelse.

    Foreløbige tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af lønmodtagere i januar er steget med 4000 personer til i alt knap 2.919.000 personer.

    Det er ny rekord for antallet af lønmodtagere i Danmark, viser tallene.

    Med den seneste stigning er antallet af lønmodtagere nu steget 12 måneder i træk.

    /ritzau/