Lægeforening opfordrer til at tilse ukrainere uden sundhedskort

    Praktiserende Lægers Organisation (PLO) opfordrer sine medlemmer til at yde almen lægehjælp til ukrainske flygtninge, der kommer til Danmark.

    Også selv om der ikke nødvendigvis er styr på, hvordan lægen skal få betaling for sit arbejde endnu.

    Det skriver lægen Monika Rubin i et opslag på Twitter, som er blevet delt af PLO.

    PLO’s formand, Jørgen Skadborg, skriver på Twitter, at danske lægehuse står klar til at yde almen lægehjælp til de ukrainske flygtninge.

    – Også selv om de ikke er registreret med sundhedskort eller lignende endnu, skriver han.

    PLO’s tidligere formand Christian Freitag, som er læge ved Holte Lægehus på Sjælland, stemmer i.

    – Ja, døren er åben, skriver han i et svar på Twitter til Jørgen Skadborgs udmelding.

    /ritzau/