Den russiske menneskerettighedsorganisation Memorial, der er landets ældste af slagsen, skal lukke.
Det står klart, efter at en russisk appeldomstol mandag har stadfæstet en afgørelse fra Ruslands højesteret i december.
Her blev den over tre årtier gamle gruppe beordret lukket. Det skriver det russiske nyhedsbureau Interfax.
Memorial består af to afdelinger.
Den ene er Memorials menneskerettighedscenter, der fokuserer på undertrykkelse af menneskerettighederne i og omkring Rusland.
Den anden afdeling er Memorial International. Den arbejder for at dokumentere brud på menneskerettigheder i sovjettiden.
/ritzau/Reuters











