En person er anholdt efter anmeldelse om knivstikkeri

    Syd- og Sønderjyllands Politi har søndag aften modtaget en anmeldelse om, at en mand er stukket med kniv i Exnersgade i Esbjerg.

    Det skriver politiet på Twitter.

    Manden er ved bevidsthed og kørt til hospitalet.

    En politipatrulje har kort før klokken 18.45 anholdt en mistænkt i sagen.

    Hændelsen er ikke banderelateret, skriver politiet.

    Omkring 18.45 arbejder politiet på stedet.

    /ritzau/