Ung mand er blevet dræbt af skud på p-plads i Odense

    En mand på 19 år er blevet dræbt af skud i en bil i Odense natten til søndag. Det oplyser politiet, som søger vidner i sagen.

    Forbrydelsen skete på parkeringspladsen bag KFC og Netto på Nyborgvej. Politiet fik meldingen klokken 02.20.

    Muligvis flygtede gerningsmanden i en rød Toyota Aygo, som senere blev stukket i brand på en parkeringsplads i et mindre skovområde på Grevelundsvej.

    Fyns Politi vil meget gerne i kontakt med vidner eller andre, der har oplysninger.

    Det fremgår af en pressemeddelelse, som er blevet udsendt søndag formiddag.

    /ritzau/