Erhvervsliv: Corona skal være sygdom på linje med andre

    Den seneste tid har coronaepidemien skiftet kurs. Smittetallene er steget, men det har ikke givet samme udslag i antallet af indlagte på intensiv som før.

    Situationen er anderledes end før, og mandag åbnede statsminister Mette Frederiksen (S) for, at det er tid til at genoverveje restriktionerne.

    Hos erhvervslivet tager man godt imod den udmelding, og hos Dansk Erhverv vil direktør Brian Mikkelsen fremover have gjort op med coronas særstatus.

    I stedet skal det behandles som influenza, hvis vi rammes igen næste vinter.

    – Vi kommer til at opleve den år efter år, og det kan vi ikke bare lukke samfundet ned, åbne og lukke ned igen.

    – Det koster alt for mange penge, arbejdspladser og velfærd. Derfor er der brug for forudsigelighed og tryg for virksomhederne, siger han.

    Samme melding lyder fra Horesta, der er erhvervsorganisation for landets hoteller og restauranter. Det fortæller direktør Jannick Nytoft.

    – Vi har brug for håndteringsstrategi for fremtiden, hvor vi ikke konstant er i alarmberedskab. Vi ser gerne, at corona bliver en sygdom på linje med andre.

    – Kommer der en sundhedsmæssig situation, hvor der er brug for at skrue op, skal vi kende værktøjsredskaberne på forhånd, siger han.

    /ritzau/