Over 2000 russiske soldater er torsdag begyndt at trække sig ud af Kasakhstan.
Soldaterne blev indsat, da fredelige demonstrationer i nabolandet udviklede sig voldeligt mod stigende energipriser.
Det oplyser det russiske forsvarsministerium.
– De kollektive fredsbevarende styrker gør sig klar til at læsse udstyr og materiel på fly fra det russiske flyvevåben og vende tilbage til deres permanente stillinger, lyder det i en erklæring.
Onsdag sagde Kasakhstans præsident, Kasym-Jomart Tokajev, at den russiske mission i landet var afsluttet.
Soldaterne var indsat som fredsbevarende styrker på vegne af den Moskva-ledede alliance. Den kalder sig Traktaten for den Kollektive Sikkerhedsorganisation.
Rusland har meddelt, at det vil tage ti dage at trække dets fredsbevarende styrker ud af Kasakhstan.
Kasakhstan er en tidligere sovjetrepublik med et stort mindretal af etniske russere.
/ritzau/AFP











