En person er fundet død i en delvist udbrændt campingvogn i Kolding.
Det oplyser Sydøstjyllands Politi på Twitter mandag formiddag.
Politiet modtog klokken 05.18 anmeldelsen om branden på Merkurvej.
– Ilden er nu slukket, og campingvognen er delvist udbrændt, skriver politiet i opslaget kort før klokken 10.
Den afdøde person er mandag formiddag ikke blevet identificeret. Det fremgår ikke, om den afdøde var død, inden branden brød ud, eller hvad der var årsag til branden.
– De nærmere omstændigheder efterforskes i øjeblikket, skriver politiet.
/ritzau/











