Regeringen holder pressemøde om corona onsdag aften

    Statsministeriet indkalder til et pressemøde onsdag klokken 18.30 om coronasituationen.

    Statsminister Mette Frederiksen (S) har allerede varslet nye restriktioner. Dog uden at gå i detaljer.

    Selv om der allerede krav om mundbind i offentlig transport og i butikker, og at coronapasset er blevet genindført flere steder, stiger coronasmitten.

    Tirsdag blev der registreret 6324 nye tilfælde af coronavirus i Danmark. Det er det højeste antal på et døgn i løbet af epidemien.

    /ritzau/