På verdens tredjestørste ø, Borneo, er orangutanger hastigt på vej til at uddø i naturen, frygter eksperter.
De store menneskeaber er nu så udsatte, at deres status er ændret fra “truet” til “kritisk truet”, oplyser Den Internationale Union for Naturbeskyttelse (IUCN).
Baggrunden er en ny undersøgelse, som vurderer, at 86 procent af orangutangerne vil være forsvundet mellem 1973 og 2025. I samme tidsrum ventes det, at tre femtedele af abens levesteder i Borneos regnskov ryddes.
– Det er meget sørgeligt, siger Claus Staunstrup Nilsson, direktør i den danske organisation Red Orangutangen.
– Nu er der simpelthen ekstremt høj risiko for, at orangutangen uddør i naturen i din og min levetid. Det vurderes, at op mod 3000 orangutanger hvert år dør på grund af afskovning, og når orangutangen samtidig passer på sin unge i op til otte år, er det en meget uheldig kombination, tilføjer han.
I 2004 skønnede biologer, at der var omkring 55.000 orangutanger tilbage på Borneo og Sumatra. Tallet er sandsynligvis langt mindre nu.
Den største trussel mod arten er tømmerhugst, skovrydning til plantager med palmeolie samt ulovlig jagt.
– Palmeolien og tømmerindustrien er helt klart de største syndere. Verden har stadig et umætteligt behov for palmeolie, som er en af de bedste olier til de produkter, den bruges i. Men man kan godt dyrke olien bæredygtigt, siger Claus Staunstrup Nilsson.
Red Orangutangen finansierer et rehabiliteringscenter for de store menneskeaber og arbejder med at indfange forældreløse unger og genudsætte dyrene, når de har lært at begå sig i naturen.
De seneste fire-fem år er der udsat 200 aber, og de trives godt, siger direktøren.
– Vi sætter dem ud i regnskov, som vi har fået tildelt i samarbejde med den indonesiske regering, og som kan være beskyttet eller fredet. Det er oftest i områder, som ikke er egnet til industri, siger Claus Staunstrup Nilsson.
Andrew Marshall, en af eksperterne bag den ny IUCN-vurdering, siger til dagbladet The Guardian, at det nu står klart, at forsøget på at bevare orangutangen er slået fejl.
Grupper af aber kan muligvis tilpasse sig livet i stadigt mindre, isolerede skovområder for en tid. Men disse “zombie-bestande” bliver på langt sigt ude af stand til at formere sig succesfuldt og holde bestanden sund og stabil, siger han.
/ritzau/
