Politiet er massivt til stede i forbindelse med et skyderi på Islevbrovej i Rødovre.
Det skriver Københavns Vestegns Politi på Twitter.
Politiet har ikke yderligere at tilføje til sagen på nuværende tidspunkt, oplyser det fredag omkring klokken 12.
Derfor er det endnu uvist, om nogen er blevet ramt af skuddene. Både Ekstra Bladet og B.T. erfarer dog, at det skulle være tilfældet.
Billeder, som blandt andet B.T. og TV 2 Lorry bringer, viser, at der er kampklædte politibetjente på stedet, ligesom der holder en ambulance bag en afspærring.
/ritzau/











