Det går bedre end forventet med coronavaccinationer af børn, siger statsminister Mette Frederiksen (S).
Cirka en tredjedel af de 10-11-årige, som er inviteret til vaccination, har taget imod tilbuddet.
– Det er flere, end vi havde turdet håbe på. Samlet går det rigtig godt i Danmark med at få folk til at tage vaccinen, siger Frederiksen på et pressemøde onsdag aften.
De første børn under 12 år blev vaccineret søndag 28. november.
Vaccinationsprogrammet for børn mellem 5 og 11 år blev sat i gang i november.
/ritzau/











