Yderligere to tilfælde af Omikron fundet i Danmark

    Der er fundet yderligere to tilfælde af Omikron i Danmark.

    Det oplyser Statens Serum Institut (SSI)

    Det betyder, at der i alt er påvist fire tilfælde af den nye coronavariant i Danmark. De har alle forbindelse til rejseaktivitet i Sydafrika.

    Derudover er fire mistænkte tilfælde fra mandag blevet afkræftet.

    Der er stadig otte mistænkte tilfælde, der endnu ikke er blevet helgenomsekventeret.

    /ritzau/