Yderligere 4290 personer har det seneste døgn fået konstateret smitte med corona. Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI) søndag.
De smittede er fundet i 186.100 PCR-test. Det er de test, der bliver taget i munden. Dermed er den såkaldte positivprocent på 2,31.
Antallet af indlagte stiger med 17 til 435 personer. 51 af de indlagte ligger på landets intensivafdelinger. Af dem får 34 hjælp til at trække vejret med en respirator.
Der er ni personer, der er døde med corona det seneste døgn.
/ritzau/











