Mette Frederiksen vil onsdag svare på sms-spørgsmål

    Den seneste uge har statsminister Mette Frederiksen (S) gang på gang undladt at svare på spørgsmål om slettede sms’er.

    Men nu varsler hun svar i sagen om de aflivede mink.

    På et pressemøde i forbindelse med Nordisk Råds møde i København siger Mette Frederiksen:

    – Nu er vi i dag optaget af de nordiske spørgsmål. Men lad os se, om vi ikke senere på dagen kan samle op på de spørgsmål, der bliver stillet, og så giver jeg svarene der, siger Mette Frederiksen.

    /ritzau/