Højhus under opførelse kollapser i Nigeria: Flere fastklemte

    Et højhus under opførelse er kollapset i den nigerianske millionby Lagos, og flere mennesker er blevet fastklemt under murbrokker.

    Det oplyser byggearbejdere og ansatte ved redningstjenester mandag eftermiddag dansk tid.

    Bygningen er mindst 20 etager høj.

    Arbejdere og naboer forsøger ifølge korrespondenter fra nyhedsbureauet AFP at hjælpe folk ud af murbrokkerne.

    Det er uvist, hvor mange mennesker der er blevet fastklemt, og hvorfor bygningen er kollapset.

    /ritzau/AFP