Nationale test i folkeskolen erstattes af nyt system

    Folkeskoleforligskredsen har vedtaget et nyt testsystem i folkeskolen, der skal erstatte de omdiskuterede nationale test.

    Med det nye evaluerings- og bedømmelsessystem – Folkeskolens Nationale Færdighedstest – skal folkeskoleelever kun testes i dansk og matematik. Før skulle eleverne også testes i engelsk og fysik/kemi.

    Til gengæld skal eleverne testes over flere klassetrin. Det fremgår af en aftaletekst.

    Aftalepartierne består af Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, SF, De Radikale, De Konservative og Liberal Alliance.

    Derudover bliver det muligt for skolerne at tilvælge test af eleverne i 11 frivillige testfag – herunder historie og geografi.

    Desuden er partierne blevet enige om at fjerne betegnelsen ‘ikke-uddannelsesparat’.

    /ritzau/