Den britiske premierminister, Boris Johnson, præsenterer tirsdag en omfattende plan for Storbritanniens grønne omstilling.
– Storbritannien vil føre an på vejen mod at blive klimaneutral, lyder det fra Johnson i forordet til regeringens nye klimaudspil.
Udspillet, der er 368 sider langt, består af en lang række løfter og hensigter, der skal være med til at styrke den grønne omstilling i Storbritannien.
Blandt målene er at stoppe brugen af fossilt brændstof i elsektoren senest i 2035.
/ritzau/











