Mindst én person har mistet livet i trafikulykke i Agerbæk

    Mindst én person er omkommet i en færdselsulykke mellem to biler på Debelvej i Agerbæk fredag eftermiddag.

    Det fortæller Bjørn Pedersen, der er vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, til JydskeVestkysten.

    – Vi har et frontalt sammenstød derude, siger han til mediet.

    Politiet har endnu ikke det fulde overblik over ulykken og hændelsesforløbet, siger vagtchefen.

    Hverken køn eller alder på den afdøde person fremgår af politiets udmelding.

    /ritzau/