Bredt flertal indgår klimaaftale for landbruget

    Efter måneders forhandlinger kunne regeringen mandag aften endelig præsentere en klimaaftale for landbruget. Bag aftalen står alle Folketingets partier undtagen Alternativet.

    I aftalen er partierne blevet enige om et bindende mål for landbrugets CO2-reduktioner, så der i 2030 skal udledes mellem 55 og 65 procent mindre CO2 i 2030 end i 1990.

    – Samlet set viser aftalen vejen til, hvordan dansk landbrug kan reducere drivhusgasudledningerne med op til 7,4 millioner ton CO2 frem mod 2030, skriver ministeriet i en pressemeddelelse.

    Samtidig bliver der med aftalen tilført cirka 3,8 milliarder kroner mere i statslige midler til en grøn omstilling af landbrugssektoren.

    /ritzau/