Coronaepidemien vil enten aftage i styrke eller stagnere de næste par uger.
Det er konklusionen i alle fire scenarier i en ny rapport. Rapporten kommer fra en gruppe eksperter og handler om, hvordan epidemien kan udvikle sig i den kommende tid.
Det oplyser Statens Serum Institut (SSI) i en pressemeddelelse.
I de fleste af scenarierne vil der senere i løbet af efteråret ske en stigning i antallet af smittede og indlagte.
Hvornår stigningen kommer, og hvor stor den bliver, tør eksperterne dog ikke spå om.
Modellerne er forsigtige beregninger for, hvordan epidemien kan udvikle sig.
/ritzau/











