Det er vigtigt at skelne imellem politisk korrekthed og historisk korrekthed, når man som Statens Museum for Kunst vælger at fjerne ord som neger og hottentot fra 14 af museets værker.
Det mener direktør i Dansk Sprognævn Sabine Kirchmeier.
Hun påpeger samtidig, at det i dette tilfælde er afgørende, at museet har valgt kun at fjerne ordene fra såkaldte museumstitler og ikke fra kunstnernes originale titler.
– Jeg synes, det er fint, at man vælger en anden titel, så længe der stadig er adgang til den originale ved eksempelvis at skrive den i en parentes ved siden af den nye. På den måde kan man hele tiden vende tilbage til den sprogbrug, der også var dengang, siger hun.
Det er nemlig en del af vores historie, at vi tidligere har brugt ordet neger, forklarer hun.
– Jeg vil derfor mene, at det er en form for historieforfalskning, hvis man begynder at fjerne sådan et udtryk fra de historiske kilder, siger Sabine Kirchmeier.
Hun kalder det en helt normal udvikling, at nogle bestemte ord med tiden kan få negative betydninger.
– Og når det sker, så vil man gerne bruge nogle andre ord, for at man ikke skal få negative associationer, når man hører ordet, siger hun.
Sabine Kirchmeier peger eksempelvis på ordet åndssvag om mennesker med en psykisk lidelse som en betegnelse, der – ligesom neger – er blevet mere negativt ladet med tiden og i dag ikke længere kan bruges i den betydning.
– Det er blevet brugt som et skældsord, og så er det pludselig ikke længere anvendeligt i en neutral sammenhæng, siger hun og fortsætter:
– Forandringerne sker ofte langsomt og gradvist. Senest har vi set det med ordet martyr, der nu på grund af terrorister, som sprænger sig selv og andre i luften, bliver brugt i en bredere betydning. Så efterhånden som vores verden ændrer sig, så ændrer ordenes betydninger sig også.
Samlings- og forskningschef på Statens Museum for Kunst Peter Nørgaard Larsen forklarer beslutningen om at ændre titlerne på de 14 værker med, at der er tale om museumstitler og ikke om kunstnernes originale titler.
– Vi aner ikke, hvad værkerne har heddet oprindeligt. Mange af dem har først fået deres titel, flere hundrede år efter at de er lavet – altså først når de er kommet på museum, siger han.
Han understreger, at havde der været tale om originale kunstnertitler, så havde museet bevaret dem og gjort opmærksom på, at der var tale om originale titler.
/ritzau/
