Damedoublen i badminton med Alexandra Bøje og Mette Poulsen kommer ikke i aktion på dansk jord lige med det samme.
Således er duoen af Badminton Danmark blevet idømt tre måneders karantæne for dårlig opførsel i DM-finalen.
Det skriver TV2, der henviser til en pressemeddelelse fra Badminton Danmark.
Bøje og Poulsen var meget utilfredse med en servedommer og truede med at trække sig fra kampen.
Karantænen gælder i nationale og internationale individuelle turneringer på dansk grund, ligesom de også får tre runders karantæne i den danske holdturnering.
Dermed står parret blandt andet til at misse Super 1000-turneringen Denmark Open i oktober.
/ritzau/











