Fodboldmestrene fra Brøndby IF skal tilbringe en del af efteråret i Frankrig, Skotland og Tjekkiet.
Lyon, Rangers og Sparta Prag er nemlig det danske holds modstandere i Europa Leagues gruppespil.
Det står klart efter fredagens lodtrækning i den tyrkiske by Istanbul.
FC Midtjylland var med i samme lodtrækning og havnede i gruppe med Braga fra Portugal, Røde Stjerne fra Serbien og Ludogorets fra Bulgarien.
/ritzau/











