Taliban er en stærkere bevægelse, end de var, da de sidst sad ved magten.
Taliban sad på magten i Afghanistan fra 1996 til 2001.
Det mener Mona Kanwal Sheikh, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (Diis).
Hun mener, at bevægelsen nu har en højere grad af politisk forståelse.
– Det interessante er den politiske udvikling, der har fundet sted i deres politiske lederskab, der har været præget af den virkelig, de har siddet i fra deres hovedkontor i Qatar. De, der bosatte sig der, havde deres piger i skole, siger hun.
– De vil gerne fremstille sig selv som en pan-afghansk bevægelse, der vil favne alle grupper i Afghanistan.
Hun fortæller dog, at Taliban stadig er en bevægelse, der repræsenterer et stammesamfund, hvilket gør, at de har en konservativ fortolkning af islam – især når det kommer til deres kvindesyn.
Det er dog ikke sikkert, at ungdomsgenerationen i og omkring de store byer i Afghanistan vil finde sig i et undertrykkende regime, vurderer Mona Kanwal Sheikh.
– Vi har oplevet flere gange før, især i Mellemøsten, at ungdomsgenerationen i dag ikke finder sig i hvad som helst og er gode til at mobilisere sig i en forhåbentlig fredelig protest.
– Måske kan de i sidste ende tvinge Taliban-regimet til enten at udvikle sig i en mere moderat retning eller vælte regimet, hvis de ikke gør, som de siger, de vil, siger hun.
Hun mener også, at Afghanistans flygtede præsident Ashraf Ghani og kredsen omkring ham kan være med til at udfordre Taliban.
Seniorforskeren siger, at Taliban vil fokusere på magten i Afghanistan.
– Taliban repræsenterer en nationalistisk bevægelse. Deres mål har altid været at etablere et islamisk emirat, siger hun.
Søndag indtog Taliban Afghanistans hovedstad, Kabul.
Landets præsident, Ashraf Ghani, flygtede ud af landet søndag.
En talsmand for Taliban udtalte søndag, at man vil danne en “åben, inkluderende islamisk regering”, og at styreformen i Afghanistan snart vil blive afklaret.
/ritzau/
